Building a cultural
online experience
DR Koncerthuset
År
2024 - i gangværende
Leveringspunkter
Website, Search, Campaigns

Den digitale strategi
DR Koncerthuset har store ambitioner. Vi skal sikre en effektiv performance marketingplatform bygget til at sælge billetter, og samtidig gøre det til et full-blown, kunstnerisk indholdsunivers, som bygger brandværdi på tværs af medier. Dét er udgangspunktet for den digitale strategi og derfor er hele indholdsstrategien en afgørende del af det samlede setup. Vi arbejder hele tiden med, hvordan vi kan inspirere brugere med både brede og specialiserede kulturtilbud – og samtidig være et kommercielt og kunstnerisk hjemsted for DR Koncerthusets Kor og Orkestre.
Vi stillede følgende tre arbejdsspørgsmål, som løsningen svarer på:
- Hvilke kunstneriske og kommercielle behov har DR Koncerthuset som afsender?
- Hvilke behov for indhold har brugerne?
- Hvilken adfærd har brugerne?
Den digital platform leverer både på brugernes og DR koncerthusets behov
Hvilke behov har brugerne?
Drkoncerthuset.dk er et mødested, hvor brugere kan opleve kunsten – og købe billetter. Det er dog ikke det eneste mødested. Nok skal drkoncerthuset.dk være den omfavnende foyer, hvor alle føler sig velkommen, men vi skal naturligvis være til stede med vores indhold, hvor brugerne er – og hvor brugeroplevelsen oftest starter; nemlig på sociale medier og google.
Det er på de mange digitale mødesteder, at kunsten bliver til konkrete oplevelser hos digitale brugere. Men man må aldrig være mere end få klik fra at købe en billet – uanset, hvilken platform, brugeren foretrækker.
Hvilke kunstneriske og kommercielle behov har DR Koncerthuset som afsender?
Drkoncerthuset.dk skal være et digitalt hjemsted, hvor kor og orkestre kan føle sig hjemme som værter – både når DR Koncerthuset er venue, og når de turnerer Danmark og verden rundt. Fra brandside til produkt- og salgsside. Fra artist-introduktioner til nørdede deep dives.

WCAG – nye tilgængelighedskrav, fordi kunst er for alle
En væsentlig del af briefen for det nye drkoncerthuset.dk var, at sitet skulle forberedes til at leve op til de nye tilgængelighedsstandarder inden for WCAG (Web Content Accessibility Guidelines), som er EU’s nye krav om tilgængelighed. (I 2025 vil det være lovpligtigt for erhvervsdrivende at overholde direktivet, så det er bare med at komme i gang).
WCAG handler grundlæggende om inklusion. Alle skal som udgangspunkt kunne bruge et website, selvom de fx har syns- eller hørehandicap.
Det stiller en række krav til design, indhold og teknik (fx farver, kontraster, lyd etc.), som man kunne vælge at anskue som en restriktion for et design, men som vi valgte at se som et kreativt benspænd. På en kompleks indholdsside er det faktisk en fordel at vælge simplere designgreb, som giver plads til, at indholdet træder frem, og det digitale design dermed ikke stjæler opmærksomheden.
På drkoncerthuset.dk hjalp tilgængelighedskravene os faktisk med at holde designet simpelt.
Læs også: Tilgængelige løsninger skaber gode oplevelser - for alle
Herunder kan du lytte til vores podcast om webtilgængelighed. Er du interesseret i at høre flere af vores podcast kan de findes der, hvor du lytter.
Samspil uden mislyde - på tværs af digitale dicipliner
Som case er drkoncerthuset.dk for os et perfekt eksempel på, hvordan user experience (UX), design (UI), indholdsstrategi, teknologi, data og marketing spiller sammen. Vi har i en årrække arbejdet med digital marketing og dataindsamling for DR Koncerthuset – på tværs af digitale kanaler som fx. sociale medier, display og search. Derfor havde vi allerede et indgående kendskab til platformen, da vi blev budt ind til at re-designe den digitale plaform og tilstedeværelse. Her var nemlig ikke kun tale om UX design, men også om udvikling af i et website i Umbraco, integration med billetsalgsplatform og automationflows samt opsætning af analytics-værktøjet Piwik Pro, så dataindsamlingen er fremtidssikret.
Ok, det var mange tech buzz-ord her til sidst. Men hey, that’s what we do.
Alle de mange instrumenter har kun formået at spille så godt sammen gennem et langt og godt samarbejde, fordi det digitale team hos DR Koncerthuset og Gorm Envisions mange specialister konstant har været på samme side i partituret.
Tak til hele det digitale team hos DR Koncerthuset. Både jer, der satte det i gang – og jer, der løb projektet i mål :)
Læs også:
Kan Umbraco CMS og Google Cloud spille sammen?